PI/SPS søger AC-Fuldmægtig
AC-fuldmægtig til Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS)
Vil du bruge dine analytiske kompetencer i en uddannelsesmæssig sammenhæng og samtidig være tovholder på en række udviklingsprojekter?
Så er stillingen som AC-fuldmægtig ved Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS) måske noget for dig.
Vi søger en helhedsorienteret og engageret AC-fuldmægtig, som kan omsætte analyser, data og viden til konkrete løsninger og udvikling. Du får en central rolle i arbejdet med uddannelseskvalitet, udviklingsprojekter, analyser og administrative opgaver på tværs af PI/SPS.
Om PI/SPS
Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS) har hovedsæde i Ilulissat og en afdeling i Nuuk. Vi har knap 60 medarbejdere og omkring 300 studerende fordelt på 8 uddannelser:
- Dagtilbudsmedhjælperuddannelsen
- Socialhjælperuddannelsen
- Socialassistentuddannelsen
- Pædagogassistentuddannelsen
- Professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog
- Rådgivningsassistentuddannelsen
- Uddannelsen til rådgiver i socialt arbejde
- Special- og socialpædagogisk diplomuddannelse
Derudover gennemfører vi forskellige kompetencegivende kursusforløb for medarbejdere inden for det sociale og pædagogiske fagområde.
Dine arbejdsopgaver
Som AC-fuldmægtig bliver du en del af et fagligt miljø, hvor samarbejde, udvikling og kvalitet er centrale omdrejningspunkter.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- udarbejde analyser, statusrapporter og evalueringer inden for PI/SPS' ansvarsområde
- bistå studieadministrationen med optimering af dataindsamling og databehandling
- være tovholder på implementering og fastholdelse af kvalitetssikringsprocesser
- lede udviklingsprojekter, herunder udarbejdelse og opdatering af studieordninger og studiehåndbøger
- varetage funktionen som international koordinator
- bidrage til handleplans- og strategiarbejde for vores uddannelser
- være tovholder for opdatering og opslag på sociale medier
- bistå ledelsen med forskellige administrative og udviklingsorienterede opgaver
- varetage tematisk undervisning og facilitere temadage, seminarer og konferencer.
Du vil arbejde tæt sammen med den strategiske ledelse om blandt andet udviklingsopgaver, analyser, statusrapporter og kvalitetssikring af uddannelserne.
Vi søger dig, som
Vi lægger vægt på både dine faglige og personlige kompetencer.
Vi forventer, at:
- du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring inden for uddannelsesområdet
- du har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte data og viden til praksis
- du har flair for tal og kan arbejde struktureret med data og analyser
- du har gode administrative og IT-mæssige kompetencer
- du kan håndtere mange forskellige opgaver og bevare overblikket i travle perioder
- du arbejder selvstændigt og struktureret og samtidig er en stærk samarbejdspartner
- du er tillidsfuld, ansvarlig og har en anerkendende tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere
- du er engageret, fleksibel og møder dine omgivelser med et positivt sind.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, procesfacilitering, kvalitetssikring eller udviklingsarbejde inden for uddannelsesområdet.
Vi tilbyder
Hos PI/SPS får du en stilling med en bred kontaktflade og mulighed for at få indflydelse på udviklingen af vores uddannelser og organisation.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på:
- faglig udvikling og kvalitet
- samarbejde og videndeling
- ansvar og medindflydelse
- et godt og anerkendende arbejdsmiljø
- mulighed for at arbejde med både analyse, udvikling, administration og undervisning.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Souschef Ane Solveig Hansen
Telefon: 38 35 53
E-mail: allaffik@pi.sps.gl
Du kan finde yderligere information om PI/SPS på:
www.pi.sps.gl
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat 1. december 2026 eller efter aftale.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Ansøgningsfristen er 23. oktober 2026 kl. 09.00.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job