Departementschef til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Vil du være med til at sætte retning for nogle af de områder, der har størst betydning for Grønlands fremtid?
Uddannelse, kultur, idræt og kirke er forskellige områder, men fælles for dem er, at de spiller en vigtig rolle i udviklingen af det grønlandske samfund. Fra børn og unges muligheder for uddannelse til forskning og kompetenceudvikling, og fra kultur og idræt til kirken og de fællesskaber, der binder mennesker sammen.
Vi søger en erfaren chef, som kan samle en organisation med forskellige fagligheder og skabe resultater gennem andre ledere og medarbejdere. En central opgave bliver at styrke den fælles ledelse, sikre klare prioriteringer og udvikle en professionel samarbejdskultur. Du skal have blik for hele ressortområdet og sikre fremdrift i både den daglige drift og de politisk besluttede udviklingsopgaver.
Som departementschef får du en central position tæt på de politiske beslutninger og samtidig ansvaret for, at beslutningerne bliver omsat til handling. Du skal rådgive Naalakkersuisoq, sætte retning for departementet og skabe sammenhæng på tværs af et bredt ressortområde med stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed.
Vi søger derfor en departementschef, der både kan se de lange linjer og få ting til at ske. En leder, der forstår det grønlandske samfund og den politiske virkelighed, og som kan samle forskellige fagligheder om en fælles retning.
Du bliver en del af den øverste administrative ledelse i Naalakkersuisut og får samtidig en vigtig rolle i samarbejdet med kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og øvrige aktører på tværs af Grønland.
Om departementet
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirkes opgaver spænder vidt, fra betjening af Naalakkersuisoq til overordnet ledelse af ressortområdet.
Departementet arbejder med områder, der på forskellig vis har stor betydning for både den enkelte og udviklingen af det grønlandske samfund. Uddannelsesområdet spænder bredt, og hertil kommer forskning, kultur, idræt og kirke.
Et centralt fokus er at skabe gode rammer for uddannelse og kompetenceudvikling i hele Grønland og understøtte, at børn og unge får gode muligheder for uddannelse og videre udvikling. Samtidig spiller kultur, idræt og kirke en vigtig rolle for fællesskab, identitet og sammenhængskraft i det grønlandske samfund.
Departementet skal sikre grundlaget for en valid og relevant statistikproduktion inden for departementets område, således at data kan anvendes af Grønlands Statistik.
Departementet varetager desuden den uddannelsesfaglige del af administrationen af EU-partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet, herunder afrapportering til såvel Inatsisartut som EU.
Ansvarsområde
Departementschefen har til opgave at sikre høj kvalitet i rådgivning og betjening af Naalakkersuisut samt varetage den daglige ledelse af departementet sammen med den øvrige ledergruppe.
Departementschefen indgår desuden i Centraladministrationens ledelsesgruppe.
Som departementschef har du blandt andet ansvaret for:
- at sikre beslutningsgrundlag for den politiske ledelse og omsætte politiske beslutninger til handling og resultater
- at koordinere departementets opgaveløsning på tværs af egne områder og i samarbejdet med andre departementer, styrelser, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
- at bidrage aktivt til gode og konstruktive samarbejdsrelationer både internt og eksternt
- at sikre implementering af administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav
- den overordnede ledelse og udvikling af departementet
- organisations- og personaleudvikling samt tydelige kommunikations- og referenceforhold
- aktivitetsplanlægning, faglig udvikling og en effektiv anvendelse af departementets ressourcer
Vi forventer, at du
- har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende.
- har solid chefledelseserfaring fra en politisk ledet organisation. Du har erfaring med at lede gennem andre ledere og med et samlet ansvar for økonomi, personale og resultater på tværs af forskellige fagområder.
- kan dokumentere resultater med at udvikle en organisation, gennemføre forandringer og omsætte politiske beslutninger til praksis. Du har et godt kendskab til det grønlandske samfund og forstår samspillet mellem den politiske og administrative ledelse.
Din erfaring kan være opnået inden for eller uden for departementets ressortområder. Indsigt i områderne er en fordel. Ved vurderingen af ansøgerne lægges der afgørende vægt på dokumenteret ledelseserfaring og opnåede resultater.
Vi lægger vægt på, at du:
- har politisk forståelse. Du har erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation og forstår samspillet mellem den politiske og administrative ledelse.
- sikrer en professionel økonomistyring og proaktivt opsøger muligheder for at effektivisere og udnytte bevillingerne bedre.
- arbejder strategisk og sikrer gennemførelse. Du omsætter politiske beslutninger til klare mål, prioriteringer og ansvar. Du følger systematisk op på fremdrift og resultater og du griber proaktivt ind, når opgaver går i stå. Du bevarer overblikket og sikrer sammenhæng mellem udviklingsopgaver og den daglige drift.
- er en tydelig og tillidsvækkende leder. Du sætter en klar retning og prioriterer opgaverne. Du er bevidst om, hvordan din egen adfærd og ledelsesstil påvirker organisationen.
- skaber sammenhæng og samarbejde. Du kommunikerer klart og troværdigt og sikrer samarbejde på tværs af departementets fagområder. Du inddrager relevante interne og eksterne samarbejdspartnere og opbygger gode relationer.
- har gode sproglige kompetencer på grønlandsk, dansk og engelsk.
Din ledelsesopgave
Du skal udvikle en velfungerende ledergruppe, som tager fælles ansvar for departementets samlede opgaveløsning. Du skaber klare forventninger til kvalitet, fremdrift og samarbejde og følger systematisk op på aftaler og resultater.
Du tager ansvar for en arbejdspladskultur præget af saglighed, respekt og ligeværd. Du håndterer uenigheder tidligt og konstruktivt. Du sikrer, at forskellige faglige vurderinger kan fremlægges åbent, og at trufne beslutninger bliver fulgt.
Du er bevidst om dit ansvar som øverste leder og om betydningen af din egen adfærd. Du efterspørger feedback og tager ansvar for egne beslutninger. Du har nationalt og internationalt udsyn og samarbejder respektfuldt på tværs af faglige, sproglige og kulturelle baggrunde.
Referenceforhold
Departementschefen refererer til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i spørgsmål vedrørende udmøntningen af Naalakkersuisuts politiske målsætninger inden for departementets område samt den faglige forvaltning og drift af departementet.
I spørgsmål vedrørende koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer samt generelle administrative målsætninger og retningslinjer refererer departementschefen til departementschefen i Formandens Departement.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på åremål for 4 år, med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Stillingen er for tiden lønfastsat svarende til 39. Lønnen med faste løndele, eget bidraget til pension og åremålstillæg i LR 39 udgør pr. 1. april 2026 månedligt Kr. 99.438 og årligt Kr. 1.193.256.
Der ansættes som udgangspunkt på overenskomstvilkår. Hvis ansøger allerede er tjenestemand i henhold til tjenestemandsloven for det offentlige i Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Der gælder desuden regler om tjenestefrihed uden løn for tjenestemænd i staten samt ansatte under en række AC-overenskomster, hvilket også kan omfatte ægtefælle/samlever til ansatte under Grønlands Selvstyre.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer ugentligt. For stillingen gælder, at der ikke er fastsat højeste tjenestetid, og bestemmelserne om godtgørelse for merarbejde samt mistede fridage finder ikke anvendelse.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Har ansøger allerede personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes denne. Boligen er knyttet til ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ophør.
Yderligere oplysninger
I din ansøgning bedes du kort beskrive en eller flere konkrete ledelsesopgaver, hvor du har forbedret en organisations drift, samarbejde eller resultater. Beskriv dit eget ansvar, de vigtigste handlinger og de opnåede resultater.
Organisationsplan og beskrivelse af Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirkes opgaver kan ses på:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Uddannelse_Kultur_Idraet_Kirke?sc_lang=da
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Uddannelse_Kultur_Idraet_Kirke?sc_lang=kl-GL
Ansøgere vil skulle gennemgå et testforløb, og skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Selvstyrets ledelsesgrundlag kan læses her:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Formandens_Departement/Ledelsesgrundlag
Ansøgningsfrist
Mandag den 30. november 2026 kl. 12.00 GRL.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller på dorthe@flieshr.dk
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Departementschef i Formandens Departement Hans-Peder Barlach Christensen på hape@nanoq.gl
Vi glæder os til at høre fra dig.
Naalakkersuisut
Du finder yderligere information om Naalakkersuisut www.nanoq.gl
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job