Børnehjemmet Sarliaq er en døgninstitution for anbragte børn og unge beliggende i Ilulissat, Grønland. Der er plads til i alt 20 børn og unge i aldersgruppen 0- 18 år fordelt på 3 forskellige afdelinger. Opdelingen sker som oftest i forhold til alder. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og eller misbrug og kommer fra hele Grønland.
På Sarliaq arbejder vi med relationspædagogik i et anerkendende perspektiv, meget struktureret miljø og fokuserer på at have en anerkendende tilgang til børnene og de unge. Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture, samt at deltage i diverse arrangementer i byen.
Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fung. Forstander Sofie Jensen tlf.: +299 94 65 01 e-mail: sj@sarliaq.gl eller Fung. Souschef Ane Karen Fly tlf: +299 94 65 02 email: af@sarliaq.gl
Ansøgningsfrist: 15.09.2026
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”SØG JOBBET”.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job