2 Behandlere til Allorfik Sermersooq i Nuuk

2 behandlere søges til Allorfik Sermersooq med tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale. 

Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannelse som fx lærer, pædagog eller socialrådgiver. Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel. Hvis du ikke er uddannet inden for området sørger Allorfik for din uddannelse. 

Herudover er det en fordel, hvis du har en supervisions-, psykoterapeutuddannelse eller lignende overbygning. 

Allorfik Sermersooq tilbyder borgere i Kommuneqarfik Sermersooq behandling mod alkohol-, hash- samt spilafhængighed, og der kan derfor forekomme rejser i bygderne, forebyggende opgaver, samt være med forebyggelse i byen i samarbejde med kommunen på projekter. På centret er der pt. 4 behandlere; en af behandlerne fungerer som gruppeleder. 

Allorfiks lokalcentre er organisatorisk under Videncenter om Afhængighed i Nuuk, der bl.a. står for den nationale indsats mod problemer med rusmidler og spil. Du vil få stor indflydelse på organiseringen af dit arbejde i samarbejde med Videncenter om Afhængighed, som også tilbyder supervision til dig.

Som behandler skal du bl.a.: 

  • Motivere til behandling med Motivational Interviewing 
  • Behandle og vejlede borgere med problemer med alkohol, hash og spil 
  • Efterbehandle og undervise pårørende 
  • Lave kortlægningssamtaler og indrapportere til den nationale misbrugsdatabase 
  • Samarbejde med kommunen omkring borgernes efterforløb og om problemer, der står i vejen for behandlingen 
  • Undervise om tilbuddet i Allorfik og vores metoder 

Vi forventer, 

  • at du har en faglig interesse i behandlingsområdet 
  • at du har en rummelig og positiv personlighed 
  • at du kan sætte borgerne i fokus 
  • at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar 
  • at du er god til at koordinere dagen
  • at du har et ønske om vedvarende at videreuddanne dig inden for afhængighedsområdet 
  • at du er interesseret i tværfagligt samarbejde og i at undervise andre faggrupper 
  • at du er interesseret at lære nyt og i vores metoder  

Behandlingen vil overvejende foregå på grønlandsk, mens uddannelsen vil foregå på dansk. Du skal derfor være dobbeltsproget. Ansøgninger og samtaler behandles løbende.

Ansøgningsfrist 21. oktober 2026

Om stillingerne kan du kontakte: Centerleder af Allorfik Efraim Olsen, tlf. +299 346414, mail efol@peqqik.gl . Gruppeleder i Allorfik Sermersooq Elisabeth J. Christensen tlf. +299 341474, mail:elic@peqqik.gl. 

For informationer om Allorfik:www.allorfik.gl 

Børne- og straffeattest 

Man må påregne, at der efter samtykke bliver indhentet straffe- og børneattest, hvis man ikke selv medbringer en ny straffe- og børneattest.


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Efraim Olsen efol@nanoq.gl
Frist:
Ansættelsestype: Fuldtid
Ansættelsesform: Overenskomstvilkår
Arbejdsområde: Sundhed
Geografisk område: Kommuneqarfik Sermersooq

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Namminersorlutik Oqartussat
Imaneq 1
Postboks 1015
3900 Nuuk
+299 34 50 00
GLN numre
example@mail.com