Vi søger en leder med personlig og professionel gennemslagskraft, som brænder for strategisk koordinering, opkvalificering, service og drift. Som kontorchef er det afgørende, at du er en omgængelig person og en god sparringspartner, som lynhurtigt kan skabe overblik over styrelsens sekretariatsopgaver og indfinde dig i afdelingens serviceorienterede kultur og flade struktur.
Om stillingen
I Socialstyrelsen vil du have ledelsesansvar for sekretariatets medarbejdere, du vil have en tæt faglig samarbejds- og sparringspartner for styrelseschefen og chefgruppen. Og ofte fungere som bindeled mellem den administrative del og chefgruppen i styrelsen. Du skal have solide administrative kompetencer. Du skal kunne arbejde selvstændigt, opsøgende og serviceorienteret i forhold til at påtage dig store som små opgaver, der støtter styrelsens afdelinger. Sekretariatets mission er nemlig at samtænke indsatser på tværs, servicere og drifte styrelsen, så de andre afdelinger kan få ro til og understøttelse af deres socialfaglige opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde dig:
Om Socialstyrelsen
Socialstyrelsen hører under departementet for børn, unge og familier og følgende 5 afdelinger: Paarisa, Døgn- og Visitationsafdeling, Afdeling for rådgivning til sagsbehandlere, Økonomiafdelingen og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen med hinanden, og det er en arbejdsplads, som byder på masser af faglige udfordringer.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når Socialstyrelsen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når Socialstyrelsen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af Socialstyrelsen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt
Ansøgningsfristen er fredag d. 12. oktober 2026 kl. 12.00 (GL tid).
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden lønfastsat svarende til 36. Lønnen med faste løndele og eget bidraget til pension i LR 36 udgør pr. 1. april 2026 månedligt Kr. 57.531 og årligt Kr. 690.372.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fung. Afdelingschef Nielsine Albrechtsen på njoe@nanoq.gl eller på +299 242505.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job