AC-fuldmægtig søges til afdeling for arbejdsmarked
Naalakkersuisut arbejder for at sikre en langsigtet positiv udvikling i arbejdskraftudbuddet for at fremme beskæftigelse i flere erhverv og øge selvforsørgelsen i samfundet. Det er Naalakkersuisuts opgave at sikre, at det grønlandske arbejdsmarked udvikler sig i positiv retning, langsigtet såvel som kortsigtet.
Arbejdskraftmanglen i landet er en udfordring for arbejdsmarkedet, og på grund af arbejdskraftmangelen tilkalder erhvervslivet og de offentlige arbejdskraft udefra. Et af Naalakkersuisuts målsætninger er, at forbedre integrationen af de mennesker der flytter hertil.
Vi tilbyder en stilling på en spændende arbejdsplads, hvor drift og udvikling går hånd i hånd. Der er mulighed for grundig oplæring, og mulighed for at man kan sætte sit præg på udviklingen af arbejdsgange i dialog med interessenter. Interessenterne er bl.a. arbejdsmarkedsparter og kommuner.
Vi søger en sagsbehandler som kan varetage høringer på ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelsers løn- og ansættelsesvilkår, varetage administrering af fasttrack aftalen om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, udviklingsopgaver indenfor emnet samt koordinering af myndighedernes kontrol og tilsyn på området.
Afdelingen har en bred vifte af opgaver fra udarbejdelse af politiske oplæg til Naalakkersuisut og Inatsisartut, udvikling af arbejdsmarkedsområdet, analyser, databehandling og løbende sagsbehandling på afdelingens sagsområder og informationsarbejde om alle indsatserne.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du:
Derudover:
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Vi tilbyder:
Tiltrædelsesdato er den 1. november 2026 eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til afdelingschef Lona Lynge på +299 345624 / loly@nanoq.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job