Sekretær eller studentermedhjælper (deltid) til Ekspeditionskontoret i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning
Ansøgningsfrist: 2. august 2026
Tiltrædelsesdato: Efter aftale
Arbejdssted: Nuuk
Er du skarp til struktur og trives med at få det administrative maskinrum til at fungere?
Vi søger en deltidssekretær eller studentermedhjælper, der motiveres af at skabe overblik, holde styr på detaljer og sikre, at administrative processer fungerer effektivt i en travl hverdag. Hos os bliver din rolle afgørende for, at kontoret fungerer – og at dine kolleger kan fokusere på deres faglige opgaver.
Om stillingen
Ekspeditionskontoret i Departementet for Natur, Miljø, Energi og Forskning administrerer ansøgninger om ekspeditioner og færdsel i afsidesliggende områder i Grønland. Det omfatter blandt andet krydsning af Indlandsisen og andre turistaktiviteter, krydstogter i Nationalparken i Nord- og Østgrønland og forskningsaktiviteter.
Vi oplever stigende aktivitet og søger derfor en struktureret og serviceminded medarbejder, som kan understøtte den administrative del af arbejdet og være med til at sikre overblik og fremdrift.
Du bliver en del af den daglige drift, hvor din primære opgave er at holde styr på henvendelser, registrere ansøgninger og sikre, at sager er korrekt organiseret og klar til videre behandling.
Stillingen er på ca. 10 timer om ugen og indebærer samarbejde med kolleger i Naturafdelingen og øvrige relevante enheder.
Dine opgaver
Du vil arbejde med administrative og koordinerende opgaver, herunder:
- holde overblik over Ekspeditionskontorets fælles postkasse
- registrere og journalisere ansøgninger og henvendelser
- opdatere interne oversigter og sagslister
- klargøre materiale til videre sagsbehandling
- følge op på manglende oplysninger og dokumentation fra ansøgere
- sikre korrekt håndtering og videresendelse af henvendelser
- understøtte struktur, arkivering og administrativ oprydning
- bidrage til overblik over frister og igangværende sager
- håndtere indsendte ekspeditionsrapporter
Din indsats er med til at sikre, at sagsbehandlingen kan foregå effektivt og struktureret.
Vi søger dig, der
- arbejder systematisk og har sans for detaljer
- trives med administrative opgaver og sætter en ære i orden og struktur
- kan bevare overblik, også når der er mange henvendelser
- arbejder selvstændigt og følger opgaver til dørs
- er serviceminded og kommunikerer klart og venligt
- er fortrolig med e-mails, dokumenthåndtering og administrative IT-systemer
- har gode både mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder
Sprogkrav: Grønlandsk, dansk og engelsk
Erfaring med journalisering eller administrativt arbejde er en fordel, men ikke et krav.
Hvem kan søge?
Stillingen kan være relevant for flere typer ansøgere:
- studerende, der ønsker relevant administrativ erfaring
- personer, der ønsker at supplere anden indkomst
- medarbejdere sidst i arbejdslivet, som ønsker at trappe ned i tid
- dig, der motiveres af struktur, orden og administrative opgaver
Det vigtigste er, at du er stabil, grundig og trives med at skabe overblik i en travl hverdag.
Vi tilbyder:
- en deltidsstilling på ca. 10 timer om ugen
- fleksible arbejdstider efter aftale (dog fysisk tilstedeværelse min. 2 dage om ugen)
- grundig oplæring i opgaver, arbejdsgange og systemer
- et indblik i et særligt myndighedsområde
- et engageret team med høj faglighed og uformel omgangstone
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ansvar
Om os
Naturafdelingen er en del af Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning. I departementet er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på flere fagområder og arbejder med centrale opgaver for Grønland.
Hos os er stemningen præget af høj faglighed, samarbejde og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingschef Mettelise Fritz Hansen på tlf. +299 34 52 57 eller e-mail: mtha@nanoq.gl.
Timetal
Du vil have et gennemsnitligt timetal på 10 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske som administrativ konsulent eller studentermedhjælper. Løn og øvrige vilkår fastsættes ud fra gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.
Ansøgning
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job