Prorektor på Ilisimatusarfik
Stillingen som prorektor på Ilisimatusarfik er ledig til besættelse 1. september 2026 eller snarest efter aftale.
Ilisimatusarfik er Grønlands universitet og et arktisk universitet med en central rolle i udviklingen af viden, uddannelse og forskning til gavn for Grønland og Arktis. Ilisimatusarfik er lokalt forankret og samarbejder tæt med samfundet, myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund, samtidig med at nationale og internationale partnerskaber udgør en vigtig del af Ilisimatusarfiks virke.
Med afsæt i Ilisimatusarfiks nye strategi er universitetet i en ambitiøs udviklingsfase. De kommende år vil være præget af implementeringen af strategiens mål og værdier gennem konkrete indsatser på tværs af universitetet. Det omfatter blandt andet videreudvikling af uddannelserne, øget digitalisering og fleksible uddannelsestilbud, der gør uddannelse tilgængelig i hele Grønland, styrkelse af forskningsmiljøerne samt en betydelig udvidelse af campus.
Forskningen er en central del af Ilisimatusarfiks samfundsopgave. Universitetet arbejder målrettet på at styrke forskningskvaliteten og udvikle samarbejdet med grønlandske og internationale forskningsinstitutioner, herunder andre arktiske universiteter og oprindelige folks højere uddannelsesinstitutioner. Samtidig varetager Ilisimatusarfik forsknings- og udredningsopgaver af væsentlig betydning for det grønlandske samfund, herunder den historiske udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland efter 1945.
Prorektors opgaver
Prorektor indgår i Ilisimatusarfiks rektorat sammen med rektor og samarbejder tæt med universitetsdirektøren og institutlederne om den strategiske og daglige ledelse af universitetet.
Prorektor bistår rektor i den fortsatte udvikling af Ilisimatusarfik og har et særligt medansvar for implementeringen af universitetets strategi, udviklingen af uddannelse og forskning samt styrkelsen af universitetets nationale og internationale samarbejder.
Prorektor bistår rektor i arbejdet med at etablere og betjene af råd og udvalg, der understøtter den løbende udvikling af uddannelse og forskning samt samarbejdet om uddannelses-, forsknings-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, herunder evaluering heraf.
Prorektor får desuden et særligt ansvar for den organisatoriske forankring og understøttelse af den historiske udredning.
Den nærmere opgavefordeling mellem rektor og prorektor aftales løbende. Der vil være mulighed for at indgå aftale om forskningstid som en del af stillingen.
Prorektor er rektors stedfortræder og varetager samtlige rektors opgaver og beføjelser under dennes fravær eller forfald.
Kvalifikationer
- Ansøgeren skal have en ph.d.-graden eller tilsvarende kvalifikationer i overensstemmelse med Inatsisartutlov om Ilisimatusarfik.
- Ansøgeren skal have kendskab til grønlandske forhold og indsigt i uddannelsesområdet.
- Ansøgeren skal have dokumenteret erfaring med strategisk ledelse på mindst 2 år, eller have anden ledelseserfaring på uddannelsesområdet.
- Ansøgeren skal have erfaring med ledelse og udvikling af forsknings- og uddannelsesmiljøer.
- Ansøgeren skal have indsigt i et universitets virke og samspillet mellem universitetet og det omgivende samfund.
Derudover lægges der vægt på, at ansøgeren:
- har gode analytiske, strategiske og planlægningsmæssige kompetencer.
- har dokumenteret erfaring med forskning og universitetsundervisning.
- kan varetage og organisere både administrative og akademiske opgaver.
- har en stærk forskningsprofil indenfor et eller flere af Ilisimatusarfiks fagområder.
- har samarbejds- og kommunikationsevner og kan skabe relationer internt og eksternt.
- behersker grønlandsk, dansk og engelsk.
- har internationalt udsyn og erfaring med nationale og internationale samarbejder.
Kontakt/information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Mari Kleist på tlf. + 299 34 73 04. Ønsker du yderligere information om Ilisimatusarfik, kan du læse mere på www.uni.gl
Ansættelsesprocedure
Rektor nedsætter et rådgivende udvalg, som orienteres om indkomne ansøgninger, og som rådgiver om, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale.
Rektor indstiller kandidater til bestyrelsen, som træffer beslutning om ansættelsen.
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 13 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
- Institut for Læring
- Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
- Institut for Kultur, Sprog & Historie
- Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn-og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på åremålsvilkår for tre år Stillingen er for tiden lønfastsat svarende til 38. Lønnen med faste løndele, eget bidraget til pension og åremålstillæg i LR 38 udgør pr. 1. april 2026 månedligt Kr. 78.594 og årligt Kr. 943.128.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til, til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og den ansattes faglige organisation ved ansættelse/fratræden.
Tjenestestedet er i Nuuk.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job