Telestyrelsen i Grønland søger en teknisk stærk og strategisk funderet afdelingsleder, der kan navigere i sikkerhed, komplekse IT-projekter og lovgivning.
Om stillingen
Som afdelingsleder i Telestyrelsen bliver du en del af en lille, men central organisation med et stort ansvar. Vi fører tilsyn med tele- og radioområdet og sikrer, at net og tjenester understøtter det grønlandske samfund – fra de største byer til de fjerneste bygder.
Som medarbejder bliver du en del af det administrative maskinrum, hvor politiske beslutninger bliver til virkelighed. Du kommer at arbejde tæt på Naalakkersuisuts politiske niveau og bidrager direkte til beslutningsgrundlag, lovgivning og strategiske valg, hvor der er kort afstand mellem analyse og handling – og dit arbejde vil kunne mærkes i både byer, bygder og internationale samarbejder.
Dine primære arbejdsopgaver kan omfatte:
Opgaverne er komplekse, politisk følsomme og samfundskritiske – og netop derfor fagligt udfordrende og meningsfulde.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse inden for IT kombineret med solid erfaring fra IT-branchen eller en regulerende myndighed.
Vi lægger vægt på, at du:
Hvad tilbyder vi?
En enestående mulighed for at gøre en mærkbar forskel i et samfund i digital udvikling.
Du får:
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er placeret i lønramme 35 og indebærer personaleansvar.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job