Har du interesse for at servicere og rådgive det politisk administrative niveau om juridiske problemstillinger? Har du mod på en hverdag med faglige udfordringer og muligheden for personlig udvikling? Og kan du trives i et område med stor mediebevågenhed? Så er dette stillingen lige for dig.
Departementets juridiske afdeling, søger en jurist til både udarbejdelse af ny lovgivning, løsning af forvaltningsretlige opgaver og behandling af juridiske problemstillinger. Du kommer til at samarbejde med sundhedsfaglige og administrative kollegaer om sundhedsrelaterede spørgsmål.
Om os
Departementet for Sundhed og Personer med Handicap er den øverste myndighed på sundhedsområdet. Vores primære opgave er at sikre Naalakkersuisut (den grønlandske regering) et solidt beslutningsgrundlag i udviklingen af initiativer på sundhedsområdet, som fremmer folkesundheden i hele Grønland. Vi er et alsidigt team bestående af 20 personer, heriblandt jurister, sundhedsfaglige konsulenter og tolk, som sætter samarbejde og faglighed højt. Vores arbejdsmiljø er rummeligt og uformelt med stor mulighed for at tilrettelægge sin egen arbejdsdag. Vi har en kultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen samt til løsning af vores opgaver.
Departementet oplever generelt en stor mediebevågenhed fra de lokale aviser og medier. Du skal derfor være klar på at arbejde i en organisation med opmærksomhed fra både befolkningen og medlemmerne af Inatsisartut.
Det er en fordel, hvis du interesserer dig for sundhedsområdet eller har erfaring herfra. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig på at lære nyt og er samarbejdsvillig.
Juridisk afdeling består pt. af en afdelingschef og en jurist der har været tilknyttet departementet i flere år. I afdelingen værdsætter vi godt samarbejde og sparring om spændende juridiske problemstillinger.
Som jurist vil dine opgaver bestå af:
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Stillingen kan eventuelt besættes som special- eller chefkonsulent, hvis kandidaten besidder de rette kvalifikationer.
Der vil blive afholdt løbende jobsamtaler således, at den valgte person kan få en tilbagemelding umiddelbart ved ansøgningsfristens udløb.
Tiltrædelse skal finde sted snarest eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til jobopslaget eller i øvrigt er nysgerrig på at arbejde for Naalakkersuisut er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen K. Jakobsen på mailen knjk@nanoq.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job